Klub-info

Holte IF Volleyball er en selvstændig forening under paraplyorganisationen Holte Idrætsforening (HI). Indenfor HI er der også Badminton, Håndbold, Atletik, Gymnastik, Ski og desuden benytter en del andre foreninger Holtehallerne. Der skal være plads til alle foreninger, så man skal huske at overholde træningstiderne og forlade hallen, når træningstiden er slut, så man ikke forstyrrer de andre medlemmer i HI.


Adresser:

Holtehallerne
Kongevejen 164
2840 Holte

Bestyrelsen i Holte IF volleyball

Formand, Eliteherrer
Henrik Borring.
Morlenesvej 42,
2840 Holte, tlf: 45 42 47 51/40 84 35 31,
henrik.borring@mail.tele.dk

Kasserer
Martina Iversen,
Kastelsvej 22. 2. th.
2100 København Ø 
tlf.: 25334937
the_iversen@hotmail.com


Turneringsansvarlig, Ungdomsansvarlig
Christina Cassone,
tlf.: 2712 2824
christina_gad@yahoo.com

Elitedamer
Sven-Erik Borch Lauridsen,
tlf.: 2684 3658
se.lauridsen@esenet.dk

Sekretær
Michala Iversen,
tlf.: 2533 4936
michala_i@hotmail.com

Klubbens bankkonto til overførsler o.l.
Regnr. 2253 Kontonr. 5368 291 236

CVR-nr: 32004148

Sådan gør vi i Holte IF Volleyball

"Klublokalet" på 1. sal i den Ny hal:

…er et lokale klubbens medlemmer kan benytte i forbindelse med træning og kampe. Det er som regel låst, så der ikke er uvedkommende gæster, der kommer på besøg. Medlemmerne står selv for oprydning, grovrengøring og evt. opvask. Har du ideer til anderledes brug eller indretning af lokalet, så tal med en fra bestyrelsen.

Hallen:

…skal altid efterlades i pæn stand efter træningsaftner og hjemmekampe. Dette er naturligvis alles ansvar. Kamp-antenner, målestok, bolde mv. hører hjemme i materialevognene, og det er vigtigt at vi lægger boldene ned i vores boldvogne og at vognene låses, så boldene ikke forsvinder.

Kontingent.

Kontingentet opkræves to gange årligt i august/september samt i december/januar. Betal venligst til tiden. Såfremt betalingsfristen for kontingentet ikke overholdes, pålægges der et rykkergebyr på kr. 50,-, der lægges oven i kontingentet.

Kontingentet går primært til holdets drift, dvs trænerløn, holdgebyrer, licenser og den resterende delgår til klubbens drift (bolde, administration, kontorhold, osv).
For at kunne præsentere så lave kontingenter forventes det, at medlemmerne bidrager med officialtjanser, opgaver og projekter, der i sidste ende sikrer klubbens drift. 
Kontingentet fastlægges hvert år på Generalforsamlingen, og for nye medlemmer er der et indmeldelsesgebyr på kr. 50,- som betales sammen med første kontingent. I sæsonen 2008/2009 er kontingenterne fastsat til:

Kids: 600
DU15/HU15: 700
DU17/HU17: 700
DU19/HU19: 800

D2: 700
H1, H2: 1100
D1: 1200

mix: 650
passive: 500 pr. år


Bolde:

...pris: 300-400,-. Pas på dem. Få dem løst inde når hallen forlades og spil kun fodbold med helt slidte bolde.


Trøjer:

…Kamptrøjer er normalt klubbens ejendom. Det er altid en god idé at vaske trøjerne med vrangen udad for at undgå unødig slid og så holder reklametrykket/ Holte-logoet også længere. Det er medlemmets ansvar, at trøjerne ikke forsvinder. Så pas godt på dem.

Kørsel:

... hvis man er ude til kampe i HT-området betaler holdene selv transporten. Hvis man skal spille udenfor HT-området dækker klubben benzinudgifterne efter bestemte regler.

Stævner

… det er muligt at melde holdet til stævner før, under og efter sæsonen. Holte IF betaler tilmeldingsgebyret til stævnerne, men spillerne skal selv betale overnatning og forplejning, og det gælder både for divisions, senior- og ungdomshold.

Information:

… I hal 2 er der en opslagstavle, hvor der sættes informationer op. Den sidder til venstre for indgangen.
Det er altid en god idé og gå hen og se de seneste information på tavlerne inden man begynder sin træning eller kamp.
Se endvidere på www.holtevolley.dk ;-)

Tilskuere

... Som medlem af Holte IF kommer man gratis ind til alle kampe i Holte hallen. Ungdomsspilleres forældre, søskende og bedsteforældre, fætre osv kommer også gratis ind. Det gælder også Europa Cup kampe og kampe, hvor Holte er arrangør. dig er 

Officialsopgaver

… til alle kampe i Holtehallen er der behov for hjælpere ud over de medlemmer som spiller kamp. For at man ikke behøver at tænke på andet end kampen laves hvert efterår og forår en officialsliste. Denne liste viser, hvilke hold som skal hjælpe til andre holds kampe. Til elitekampe er der ofte behov for 8-10 personer, til divisionshold er der 3 officials og til kampe i KVBK er der behov for 1-3 personer.

Landskampe og Pokalfinaler mm

… vi forsøger altid at få medlemmer med ind og se eliteholdenes DM-og pokalfinaler, landskampe og andre interessante kampe, selv om de ikke foregår i Holtehallen. Til kampe med vores egne hold, arrangeres oftest fælles bustransport (i provinsen), og det er som typisk til en meget favorabel pris. Vi er meget interesserede i, at flest mulige medlemmer tager med på turene, og det er en god måde at møde andre medlemmer på. Til landskampe er det er oftest muligt at få billetterne til reduceret pris, hvis man køber dem gennem klubben i forvejen. Der vil som regel altid være opslag på tavlerne i god tid inden en landskamp, og også hvem der er billetambassadør og dermed, hvem man kan købe rabatbilletterne af.

Restaurant Rudegaard

… vi er så heldige at vi har en restaurant på Rudegaard. Den ligger i den Gamle hal, og man kan gå over efter kamp og træning og få lidt at spise eller noget at drikke. Det er som regel Preben som er vært. Hvis du har behov for sodavand, is eller kaffe, er der også automater i den ny hal. Preben vil også gerne hjælpe med festlige arrangementer i restaurantens lokaler. På kampdage vil der som regel være et udsalg af slik, fastfood og drikkevarer i den nye hal.

Træningstider… planlægges af Bestyrelsen for at tilgodese alle hold bedst muligt. Det er et stort puslespil der skal gå op med trænere og spillere, og ind imellem er det nødvendigt at ændre træningstider for enkelte hold – også inde i sæsonen.

Beachvolleyball

… i sommerperioden er der mulighed for at spille beachvolley. Beachvolley arrangeres af folk selv, når de har lyst. Holte Volley har dog hver sommer træningstid på banerne ved Bellevue. Disse tider bliver udleveret til de enkelte hold omkring april måned.

Hvordan er en volleyball sæson?

En sæson går fra august til juni. Vi spiller indendørs i perioden august til maj. Juli måned er altid lukket, for at hallerne kan sættes i stand til næste sæson.

Turneringerne begynder i slutningen af september/begyndelsen af oktober og afsluttes i marts/starten af april. Men man tilmelder hold til turneringen allerede før sommerferien, så det er vigtig, at klubben ved, hvem der spiller på holdene så tidligt som muligt.

Hvert år er der også pokalturneringer. For hold i SVBK (Sjællands Volleyball Kreds) begynder pokalturneringerne i foråret og slutter med finaler i efteråret. Pokalturneringen i DVBF (Dansk Volleyball Forbund) starter i efteråret og der er pokalfinaler i januar måned.

Prøvetræning

Vi har følgende regler for spillere der prøvetræner i Holte IF.
Hvis man begynder efter sæsonstart men inden halvdelen af turneringskampene i efteråret/i foråret er spillet betales normalt kontingent. Starter man senere end midtvejs i halvåret betales halvt kontingent. Der er altid tre ugers prøvetræning inden man skal begynde at betale kontingent. Men datoen gælder fra første gang man har spillet med til træning.

Udmeldelse altid skriftligt

Hvis man ikke vil fortsætte med at spille volleyball i Holte IF skal man melde sig ud, for ikke at få en kontingentopkrævning i næste halvsæson. Udmeldelse kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, og udmeldelse skal altid ske skriftligt til den kontingentansvarlige. Når den kontingentansvarlige modtager den skriftlige udmeldelse ser Holte IF Volleyball efter, at der ikke skyldes noget i form af kontingenter, klubtøj mm. Først derefter sendes en klubskifteblanket.

Passivt medlemsskab

Der er mulighed for at være passivt medlem i Holte IF Volleyball. Som passivt medlem kommer man gratis ind til alle volleykampe i Holtehallerne, hvor Holte er arrangør, og man kan deltage på årets generalforsamling og til de forskellige klubarrangementer. Kontingentet er p.t. 300 kr. årligt. Hvis du har familie/venner kan de altså blive medlemmer, selv om de ikke spiller kampe eller træner.